2016-2022 Projektet KIVIOQ til Hundested

I 2016 var Jutta & Uwe på rejse med KIVIOQ til Bogense. Her mødte de Per Makwarth, træskibssejler fra Hundested og frivillig i foreningslivet samme sted. Per var straks med på ideen, og han gik efterfølgende i gang med at organisere projektet ”KIVIOQ til Hundested”.

En forening blev stiftet: KIVIOQs Venner Hundested med Per som formand. Knap 100 medlemmer lykkedes det at få samlet. Et konsulenthus blev engageret for at indhente information og sikre, at en forretningsplan (Ressource 1) for opgaven blev udarbejdet.

Med udgangspunkt i forretningsplanen begyndte arbejdet med at få købt og overtaget KIVIOQ. Ejerne havde udmeldt en pris på 750.000 kroner, men inden en mere konkret plan for overtagelse kunne skitseres, skulle KIVIOQ beses på bedding. Det blev arrangeret 31. juli 2017 i Egernsund, hvor Tom Rasmussen, leder af Skibsbevaringsfonden, Per Makwarth samt ejerne Jutta Carstensen og Uwe Käding var til stede.

Dateret 1. august 2017 skriver Per Makwarth i beddingsrapporten (Ressource 2):

”På baggrund af Toms kendskab til KIVIOQ og den aktuelle besigtigelse oplyser Tom, at skibet er i rigtig god stand og, at Skibsbevaringsfonden vurderer KIVIOQ til at være et af de bedre bevaringsværdige skibe.”

"Fondens bestyrelse, hvor Nationalmuseet er repræsenteret, er orienteret om vores igangværende projekt, og de kategoriserer KIVIOQ til at være umistelig pga. skibets kulturhistoriske værdi på baggrund af dets tilknytning til Knud Rasmussen, hans dokumentation af den grønlandske kultur og betydningen af hans ekspeditioner for rigsfællesskabet."
 
"På den baggrund fornemmer jeg, at Skibsbevaringsfonden vil se meget velvilligt på kommende ansøgninger til vedligeholdelse af KIVIOQ".

”Min egen vurdering efter besigtigelsen er, at KIVIOQ fremstår som et velholdt skib, der er sundt og i orden. KIVIOQ er naturligvis mærket af mange års sejlads, men der er taget hånd om den løbende vedligeholdelse”.

Såvel prisen på skibet som vurderingen af skibets stand skulle senere vise sig at være betydeligt overdrevet; men det var på dette grundlag, arbejdet fortsatte.

Der blev skitseret en foreningsmæssig arbejdsdeling, finansieringsforslag blev opstillet, ansøgninger blev skrevet og afsendt til fonde, kommunale instanser, EU-instanser, mulige private donorer m.fl. og der blev søgt og bevilget en friplads i Hundested Havn.

Det viste sig i løbet af halvandet år, at den tænkte arbejdsdeling ikke helt virkede; det var foreningens bestyrelse, der leverede hovedparten af arbejdet – altså ”Tordenskjolds Soldater”.

Formandsskifte

Ved et bestyrelsesmøde i august 2019 i Hillerød meddelte Per Makwarth, at han ønskede at stoppe som formand og bestyrelsesmedlem i foreningen. Herefter forlod Per mødet.

Per afleverede senere ved et aftalt møde i Hundested, hvad han havde af foreningsrelevant materiale – med undtagelse medlemskartoteket. 

Foreningen havde en næstformand, Aksel Bjørke. En næstformand succederer ikke formanden; næstformanden træder i formandens sted ved dennes midlertidige forfald. Men bestyrelsen spurgte, om næstformanden ville overtage rollen som formand. Efter noget betænkningstid konstituerede bestyrelsen sig med Aksel Bjørke som formand.
 
Ud over et duelighedsbevis fra Sejlklubben Esrum Sø havde Aksel ingen sø-erfaring. Han var uddannet økonom og havde egentlig blot meldt sig i 2018 for at gå bestyrelsen til hånde.

Det næste års tid gik med at få et overblik over, hvad der praktisk skulle gøres for at få KIVIOQ til Hundested. Det blev bl.a. til yderligere fondsansøgninger, og der blev ført samtaler med foreningerne bag foreningsskibene RIGMOR i Ebeltoft, EMANUEL i Rødby og RØRET i Nyord. Alt dette for at få ”hoved og hale” på arbejdet med at erhverve og drive et foreningsskib.

Ud fra disse samtaler og samtaler i bestyrelsen om, hvad der egentlig skulle til, for at folk i Hundested skulle få lyst til at investere i et skib som lå i den anden ende af Danmark, var vi nødt til at træffe en beslutning. KIVIOQs Venner Hundested måtte i en periode have KIVIOQ liggende i Hundested, så mulige investorer kunne tage skibet i øjesyn, gå om bord, undersøge det og røre ved det. 

Den ny formand forelagde og fik vedtaget en ny og væsentligt kortere forretningsplan (Ressource 3).

Papkassen fra Årre

Man sejler ikke med gamle træskibe om vinteren, man sejler i sommersæsonen 1. maj - 30. september. KIVIOQS Venner Hundested planlagde at kunne have KIVIOQ til låns for fremvisning i juni 2021. Afrejse Gråsten 23. juni, ankomst Hundested Havn 25. juni.

Det praktiske bestod især i at finde en besætning til at føre skibet, at få tegnet forsikring, at blive enige om en skriftlig låneaftale, at sikre finansiering til rejse og ophold samt at få sikret en aftale om friplads med Hundested Havn. Havnen har hele vejen igennem været overordentlig hjælpsom og samarbejdsvillig. 

Vi indgik aftale med skibsfører Knud Erik Møller, Spodsbjerg. Knud Erik er særdeles godt kendt med KIVIOQ, dels som tidligere ejer med totalrestaurering og dels som langtursskipper. Knud Erik skaffede selv besætning fra Langeland. 

Midt i planlægningen ringede Martin Schmidt, tømrermester fra Årre, midtvejs mellem Varde og Esbjerg. Han havde købt et hus i Grindsted af dødsboet efter læge Jan Streit. I huset havde Streits datter fundet en papkasse med spændende indhold om KIVIOQ samt en stak farvelagte tryk af KIVIOQ, fremstillet i 1979 i anledning af 100-året for Knud Rasmussens fødsel. Det aftaltes at afhente effekterne i Årre den 18. juni 2021.

Papkassens indhold var alle originaldokumenter om KIVIOQ for perioden 1933 til 1979, hvor skibet var ejet dels af Dr. Knud Rasmussen, dels af Marineministeriet, dels af Geodætisk Institut og dels af Grønlands Geologiske Undersøgelse. Alle dokumenter har været i Jan Streits varetægt fra 1979 til 2021, de har altså ikke fulgt skibet. 

25. juni 2021, skibsingeniøren går ombord

Besætningen havde en fin rejse fra Gråsten til Hundested, magsvejr hele turen til Havnebyen på Sjællands Odde. Derefter smukt vejr med en let til jævn vind fra nord.  

Første stop var Svendborg, smuk tur hvor vi kunne se Sankt Hans bål som perler på en snor på øerne og Sydfyns kyst. Umiddelbart øst for Svendborgsund-Broen på Tåsinge var vi forbi for at hilse på Peter Bergholt Buhl, som har hjulpet Knud Erik med at hæve KIVIOQ fra bunden af havnen i Nuuk i 1989. Derefter gik vi ind til Svendborg, hvor Knud Erik lagde til ved siden af CAROLINE S.

Her traf vi formanden for Venneforeningen til CAROLINE S og hans hustru – det blev til en hyggelig aften med gode historier. Mens vi nød selskabet stødte flere til, det blev til flere historier. Nogle af de tilstødte havde været med til at restaurere KIVIOQ i 1989 – gode minder.

Nu ventede vi på, at den indkaldte Generalforsamling i KIVIOQs Venner Hundested samme dag kunne begynde kl. 15.30.
 
Hundested Havn er ikke det værste sted at vente.

Generalforsamlingen fik en orientering om den netop overståede rejse, om formålet med at tage KIVIOQ til Hundested, om at vi havde lånt og ikke overtaget KIVIOQ og at skibet, hvis den forventede overtagelse ikke lykkedes, skulle returneres til ejerne. 

Helt centralt var, at foreningen fik valgt skibsingeniør René Zorn ind i bestyrelsen. René har den professionelle viden der skal til for at tage vare på et skib. Her ud over har René sejlet med KIVIOQ midt i 70’erne.

Det var på alle måder et heldigt og godt valg. 

På bedding

René gik straks i gang med at tage skibet i øjesyn. Der var meget, han bestemt ikke var tilfreds med.

Som noget af det første bemærkede han, at skibet lænsede unormalt meget vand; han gik skibet igennem indvendig overalt for at se, om han kunne finde en læk. Det kunne han ikke, men han bemærkede, at man ikke kunne tilgå skibets klædning indvendigt pga. fast monterede skabe og dørk. Det betød, at hvis der var en læk, kunne man ikke se den.

Vi fik en del mennesker på havnen i tale, folk der vidste lidt om bl.a. læk i træskibe. Vi blev rådet til at kontakte Timo Jattu, erhvervsdykker med stor erfaring i bl.a. at detektere læk på den udvendige side af et skibsskrog.

Timo kom hurtigt, gik i vandet med dykkerudstyr og bortskrabede de værste begroninger – dem var der mange af! Men trods en mistanke om en læk foran for midtskibs i styrbords side, fandt han intet konkret.

René gik videre for at sikre, at lænsepumpen sad korrekt. Lænsepumpen var i øvrigt underdimensioneret, og før eller siden ville den ”stå af”, da skibet lænsede påfaldende meget. Hele konstruktionen var pænt sagt lemfældig.

René begyndte at måle mængden af lænsevand systematisk; KIVIOQ lænsede ca. 100 liter pr. time. Det var nyt for os. Ejerne havde ikke nævnt dette overhovedet!

Fredag 9. juli 2021 havde René fået arrangeret et møde med havnens to bådværfter. Vi mødtes i frokoststuen hos Hundested Baadeværft sammen med ejerne Daniel B. Stendorf & Daniel S. Jørgensen samt skibstømrer Lars Meinild, Meinilds Bådebyggeri. Vi talte situationen og en løs handleplan igennem – alt i en venlig og professionel tone. Derefter gik vi om bord på KIVIOQ, så de ”rigtige” bådfolk kunne danne sig et førstehånds-indtryk.

Vi kontrollerede Renés lænsemåling – 100 liter pr. time, den var god nok. Dommen kom prompte: Det var for meget. Satte pumpen ud, ville KIVIOQ synke i løbet af få døgn.

Skibet skulle på bedding med det samme.

Det var fredag eftermiddag, alle sad og slikkede solskin, og havnen havde formelt tre ugers sommerferie. Her viste havnen sig igen fra den gode og hjælpsomme side. Via sekretæren og nogle telefonopkald blev KIVIOQ trukket på bedding samme fredag aften.

Så vidt så godt. Men nu var hele planen om at vise KIVIOQ frem for investorer faldet sammen. Der var noget ejerne havde glemt at fortælle. Og det skulle blive værre!

Vi lånte beddingens højtryksrenser, og en frivillig fra veterandampskibet S/S BJØRN, Helsingør, Jan Petersen bosiddende i Sølager, spulede skibssiden ren overalt udvendig i løbet af weekenden. Det var der stort behov for. Skroget var, trods Timos undervands-afrensning, stadig ”langhåret”.

På dette tidspunkt vidste vi ikke konkret, hvornår KIVIOQ sidst havde været på bedding, vi havde kun Per Makwarths beddingsrapport fra 2017.

Mandag morgen 12. juli 2021 fik vi Lars Meinild i tale. Hans første ord efter godmorgen var ”Orm”. Skibet var angrebet af pæleorm overalt for og agter samt  spredt en halv meter under vandlinien.

Her ud over var der udpræget råd midtskibs fra kølen op samt i hele forskibet.

Meinild kunne stikke en tommestok 4 centimeter ind i ”bjørnen”, dvs. i forskibet nederst. Overalt var maling og grunding forsvundet, adskillige bordplanker var helt blottede.

Lars’ dom var igen klar: ”Manglende vedligeholdelse”, hvilket på et gammelt træskib er meget alvorligt.
 
Efter kontakt til ejerne skulle det vise sig, at KIVIOQ ikke havde været på bedding og ikke var blevet vedligeholdt i fire år. Altså: Løbende grunding, maling, lakering, kalfatring overalt udvendig på dæk og klædning manglede.

Indvendigt var problemet lige så stort. Dækket var stærkt utæt mindst fire steder – to steder midtskibs, samt over salonen og over forskibs kahyt. 

Vi erklærede over for ejerne: ”Bristede forudsætninger”. Hverken pris eller overtagelsesbetingelser kunne længere holde. Ejerne havde holdt væsentlige oplysninger skjult for os. Vi måtte returnere skibet eller have en signifikant prisreduktion.

Før skibet kunne returneres, var vi nødt til at klargøre skibet og efterfølgende grunde, male og kalfatre det - sidstnævnte kun hvor det var strengt nødvendigt.

Vi havde god hjælp af et dusin frivillige, de fleste fra Hundested, men enkelte kom så langt væk fra som Frederikssund og Birkerød.
 
Vi havde aftalt med ejerne at sikre den løbende vedligeholdelse i låneperioden. Vi havde ikke aftalt at kompensere for fire års manglende vedligeholdelse.

Med Lars Meinilds professionelle vejledning fik vi skibet i vandet igen efter små tre uger. Et beddingsophold er ikke gratis. Lars Meinild afgav en beddingsrapport (Ressource 4) og et prisoverslag på en udbedring af de væsentligste skader. 

I vandet igen juli-august 2021

Et forhold havde vi dog ikke fået løst, vi havde ikke fundet lækken.

René gik igen i gang med at måle, hvor meget skibet lænse. Og nu var ondt blevet værre. Skibet lænsede cirka 400 liter pr. time. Den var helt gal.

Vi fik hurtigt fat i Timo igen, han kom straks og sprang iført dykkerudstyr i vandet.

Denne gang fandt han lækken – i samme område som han først havde mistænkt. Lækken blev nødrepareret dels med værk og dels med påsatte blylapper. Det lukkede hullet.

Herefter lænsede vi  ikke mere. Reparationen holdt vinteren over og hele vejen retur til Gråsten.

Nu begyndte lange og ret besværlige samtaler med ejerne. Med de bristede forudsætninger måtte vi have et signifikant prisnedslag. Vi skulle ned på 50.000 kroner. Det blev blankt afvist.

Et kig i skibsregistret, som dengang var tilgængeligt for almenheden præcis som tingbogen for fast ejendom, viste, at der var et pant udtaget af Uwe Käding på 525.000 kroner samt et pant udtaget af Skibsbevaringsfonden på 837.300 kroner.

Det private pant var naturligvis et dilemma, men skibets tilstand var det diametralt modsatte af det, der fremgik af beddingsrapporten fra 2017. Den rapport dannede jo grundlag for hele aftalen.

Enderne der ikke kunne mødes

For at holde håbet ved lige begyndte  bestyrelsen at arrangere ”åbent skib” i Hundested Havn. Mange kendte skibet. Nogle fortalte, at de havde sejlet med Martin Nørgaard 1998-2005; en genkendte det gamle tovværk fra dengang!

Tiden gik.

Her var vi så nødt til at italesætte over for os selv, og ikke mindst overfor ejerne, at hvis en fond skal honorere en ansøgning om støtte, vil det hjælpe, hvis ansøger har et juridisk forpligtende ansvar. Det havde foreningen ikke – det havde man i Kruså.

En ond cirkel opstod. Foreningen var nødt til at købe og eje skibet, men det skulle være til en pris, som ikke betød, at vi begyndte ”negativt”. Hvis vi skulle købe skibet til 750.000 kroner, ville vi være 2-3 år bagud med de første helt nødvendige reparationer, før vi for alvor kunne restaurere skibet.

Seriøse investeringstilbud

I sidste halvdel af august 2021 fik vi det første af tre seriøse investeringstilbud. Alle tre uopfordrede. Det viste sig, at vores tilgang med at tage KIVIOQ til Hundested var lykkedes.

De tre tilbud kom fra A. Henriksen Shipping A/S, Hundested, Ebbe Rye Petersen, Hellerup, der havde sejlet med KIVIOQ i 1974, samt Stiftelsen Georg Stages Minde, København.

Her ud over fik vi opbakning fra Skibsbevaringsfonden ved sekretariatsleder John Walsted. Skibsbevaringsfonden giver ikke forhåndstilsagn om finansiering, et sådant gives af fondens bestyrelse.

Sidst i august 2021 ringede bestyrelsesformand Bernd Petersen, A. Henriksen Shipping A/S. Man tilbød at købe til prisen på vores vegne, og kunne vi forhandle prisen ned, ville vi kunne disponere over forskelsbeløbet til ”nogle brædder” – et ualmindelig generøst tilbud, humøret var højt.

KIVIOQs Venner Hundested ved Aksel Bjørke og Erik Turley bad om et møde med beslutningstagerne i A. Henriksen Shipping. Vi var nødt til at fortælle om skibets dårlige tilstand.

Vi havde et fint og professionelt møde. Tre uger senere vendte Bernd Petersen tilbage. Svaret var: ”Tak, men nej tak.” Skibets tilstand gjorde det for investor til et udsigtsløst projekt. Men vi kunne se os selv i øjnene bagefter.

Tiden gik – flere åbent skib arrangementer.

Så fik René kontakt til sin tidligere KIVIOQ-kollega, Ebbe Rye Petersen. Ebbe var og er meget interesseret i, at KIVIOQ på en eller anden måde kan genvinde, om ikke fordums storhed, så dog en ærefuld tilværelse som historisk skib, gerne med base i Hundested. 

Ebbe ville ikke købe, men gerne hjælpe os med at finansiere den umiddelbare restaurering, som Lars Meinild havde givet et overslag på. Vi fik indtryk af en yderligere mulighed for langtidsfinansiering.

Humøret steg igen, men det betød også, at vi formelt skulle overtage skibet. Altså, vi måtte spænde hjelmen og gå i gang med at forhandle pris med ejerne igen.

Ejerne i Kruså viste ingen  vilje til at forhandle. Måske et nedslag på 100.000-150.000 kroner, ikke noget der battede. Så faldt humørkurven, og vintersæsonen nærmede sig.

Det betød, at vi ikke umiddelbart kunne returnere skibet. 

Mæglervurdering

Bestyrelsen mødtes, vi måtte finde på noget, som kunne give en såvel handelsmæssig som bevaringsmæssig tilgang til prisspørgsmålet. Vi blev enige om at indhente en skibsmæglervurdering. 
 
Efter kontakt til såvel Træskibs Sammenslutningen som Vikingeskibsmuseet om emnet, blev vi rådet til at kontakte mæglerfirmaet N.B. Ferdinandsen & Sønner A/S i Gilleleje. De havde stor erfaring med vurdering af træskibe, især ældre fiskefartøjer a la KIVIOQ. Vi fulgte rådet og fik et møde med besigtigelse i stand 23. oktober 2021.

Vi var spændte. Ferdinandsen havde prøvet det før, det havde vi ikke. Sammen med René blev skibet gennemgået fra for til agter, fra køl til mastetop samt i maskinrummet. Vi drak en kop kaffe, og skiltes med tak for et godt møde. Man ville sende vurderingen til os. Vurderingen (Ressource 5) ankom to uger senere og konkluderede:

”Fartøjet er gennemgået af Meinilds Bådebyggeri, hvor der er udarbejdet tilstandsrapport, og der må oplyses, der skal foretages store rep/ren. af skibet, da det er angrebet af pæleorm. 
Denne vurdering er foretaget af os efter, at vi d. 23. oktober 2021 har gennemgået fartøjet i Hundested, og vi ansætter fartøjets værdi i handel og vandel til:

kr. 10.000,00

Hvis fartøjet ikke rep/gennemgås for denne skade, må man påregne, at skibet skal ophugges inden for en årrække, hvorfor prisen er sat ud fra denne betragtning, og en sådan ophugning vil være forbundet med store omkostninger.”

Kontakt til Skibsbevaringsfonden

Nu havde vi i det mindste fået klarhed over, at vores egen vurdering og meddelelse til ejerne om samme ikke var grebet ud af luften.
 
Vi var på det rene med, at vurderingen var en ” i handel og vandel vurdering”, som ikke tog højde for kulturværdien af ”Knud Rasmussens skib”. Vi skulle tilbyde noget redeligt om end symbolsk. Vi landede på 50.000 kroner.

Vi sendte Ferdinandsens vurdering og vores tilbud til ejerne. Det blev afvist blankt som et skambud. Ejerne mente, at vi måske kunne mødes på en lille halvering af den oprindelige tilbudssum. Lillebælt-Værftet, Middelfart, fik vi at vide, vurderede KIVIOQ til en værdi af 400.000-450.000 kroner. Hvornår værftet inden for de seneste 4-5 år havde haft skibet i øjesyn, kunne vi ikke få oplyst.

Vi kontaktede Skibsbevaringsfonden, fortalte om sagens seneste udvikling, fremsendte Ferdinandsens vurdering, talte om forskellen på ”i handel og vandel” og en ”kulturbåret” pris – de 50.000 kroner var ikke ved siden af, men ellers intet nyt fra SBF.

Ebbe Rye Petersen holdt ved. Han ville gerne hjælpe, men vi skulle selv købe skibet. Alle øvrige muligheder for finansiering syntes lukkede. Nu var vi på hælene, vintersæsonen var over os, og en vintersikring var nødvendig.

Efter Ferdinandsens vurdering var stemningen mellem KIVIOQs Venner Hundested og ejerne noget stram, og vi havde ikke aftalt vintersikring; det måtte ejerne sørge for. Det holdt ret hårdt, men vi fik dog en aftale om at mødes på Hundested Havn ved skibet Juledag 2021. Ejerne ville være i København i julen. 

”Vintersikring”

Vi mødtes i foreningen et par gange til åbent skib i november og december. Nogle få dukkede op. René og Carsten julepyntede skibet med et juletræ med lys, hejst i stormasten. Det var der andre på havnen, der også havde gjort.

Det varmede da lidt.

Julen oprandt, og vi gjorde klar til at mødes med ejerne på kajen, hvor KIVIOQ lå. Så ringede ejerne; de ville tage til skibet Juledag alene. Det måtte vi jo bøje os for, men det medførte, at vi ikke fik noget samarbejde overhovedet om vintersikringen.

Når træskibsfolk taler om vintersikring, betyder det almindeligvis presenning overalt, aftapning af ferskvand og nødvendig vintergennemgang af skibet med mere. 

27. december tog Aksel Bjørke til KIVIOQ for at se, hvad ejerne havde installeret af vintersikring. Synet var noget overraskende. Der var fastgjort en meget lille presenning hen over storbommen, den dækkede akkurat ruffet midtskibs og delvis de to dækshuse - lejderen til salon og kabys samt toilettet modsat lejderen. Det vil sige, at regnvand og smeltet sne kunne løbe fra presenningen direkte ned på dækket, som jo var utæt flere steder, blandt andet omkring midtskibs ruf.

Under dæk havde ejerne installeret en almindelig baderums-varmeblæser – uden væltesikring – samt en elektrisk affugter og en elektrisk el-radiator.

Endelig havde de placeret nogle vandspande på steder, hvor nedtrængende vand forventedes at ramme dørken og køjerne. Ellers intet.

Ferskvand i toilet og tank var ikke sikret eller aftappet. Landstrømsmåleren løb hurtigt! 

Vi skrev til ejerne, at vintersikringen var mangelfuld og, at det forventede ekstra el-forbrug ville være på deres regning.

Det gjorde ikke stemningen bedre. Al forhandling med Jutta og Uwe var nu gået i stå.

Vi havde en daglig vagt-turnus på skibet, meget kunne ske. Vagterne havde deres egen lidt bizarre charme, og vi fik syn for sagn om det utætte dæk – regnvand og smeltet sne tapløb ind.

Ekstraordinær generalforsamling

På grund af skibets ekstraordinært dårlige tilstand og ejernes uvillighed til at forhandle en pris, som afspejlede skibets tilstand, besluttede bestyrelsen at påbegynde en returnering af skibet.

En ekstraordinær generalforsamling blev indkaldt til afholdelse den 22. januar 2022. Der var et godt fremmøde. René var - ret usædvanligt - lidt forsinket, han havde været omkring skibet for at se, om alt var i orden.

Det var det ikke!
 
René kunne fortælle, at der ikke var landstrøm; det var ikke godt. Selv om man ikke lænser, skal der under alle omstændigheder være strøm til et fartøj. Vi var noget urolige. Men alt gik godt. Bestyrelsen redegjorde for situationen og fremlagde et forslag om at påbegynde en returnering af KIVIOQ til Gråsten snarest muligt. Forslaget blev godkendt.
 
Vi afsluttede generalforsamlingen i god ro og orden og skyndte os derefter ned til skibet. Nogen havde lagt sig i forlængelse af KIVIOQ og flyttet strømstikket.

Det gør man bare ikke!

Georg Stage på besøg

I begyndelsen af februar 2022, ud af det blå, ringede Asser Amdisen, direktør for Stiftelsen Georg Stages Minde. Man var interesseret i KIVIOQ og ønskede at se skibet. Vi aftalte med det samme et møde for konkret besigtigelse. Vi kunne næsten ikke få armene ned.

Skulle det i et sidste forsøg lykkes at få ejerskiftet KIVIOQ?

Kort tid efter mødtes vi med Asser Amdisen, en skibsfører og en maskinmester ombord på KIVIOQ. Til stede var også Carsten, René og jeg selv. Besigtigelsen gik hurtigt i gang med René som fremviser og fortæller; besigtigelsen var grundig. Efterfølgende samledes vi under dæk i salonen for at tale i detaljer om besøgets formål, stiftelsens procedure for sagen og det langsigtede perspektiv for en mulig overtagelse.

Direktionen i Stiftelsen Georg Stages Minde havde et ønske om at overtage KIVIOQ for at anvende skibet som sejlende hvervefartøj for mulige nye elever til GEORG STAGE i Danmark og Grønland. Fuldstændig herligt formål, måske med Hundested som hjemhavn. 

Besøget var på alle måder en god oplevelse. Asser skulle hjem for at udarbejde et oplæg og beslutningsgrundlag for ideen til Stiftelsens bestyrelsen. Når der kom et besluttende svar, ville vi høre nærmere. Det var en vision, der ville noget; vi blev tændte af optimisme.

Der gik lang tid.  Svaret var Nej tak. Stiftelsens bestyrelse anerkendte ideen, men man var bekymret for, at opgaven ville tage fokus fra selve skibet GEORG STAGE.

Nedtur.

Nu skulle vi forberede os på den besluttede returnering.

Returnering forberedes og gennemføres

Vi skulle ud af vintersæsonen, dvs. efter den 1. maj, inden vi kunne begynde konkret sejlads.

René gik i gang med at sikre, at motoren kunne arbejde. Det kunne den ikke. Der var to batterier ombord, det ene var koldt, det andet afgav en vis varme. Her ud over drejede René på alt relevant i maskinrummet for af få motoren i gang. Intet resultat.

 Vi talte igen med folk på havnen; mange vidste noget,  og nogle sagde, at vi skulle tale med Calle ”Orm” (maskinvirksomhed v/Carl Jørgensen, Hundested). Hvis ikke han kunne få KIVIOQ i gang, var der ingen, der kunne.

Calle ”Orm” besøgte os, så på sagen og fik talt det hele igennem med René. Så blev de enige om at skifte de to batterier. Calle ”Orm” havde to brugte lastbilbatterier. De blev indskiftet, og motoren startede. Optimismen begyndte at vende tilbage.

Nogle dage senere gik René det hele igennem igen, noget var gået galt. Nu kunne han pludselig ikke få gang i ”skuden”, alt blev vendt og drejet. Igen.

Det kunne ikke passe, at vi ikke kunne starte; det havde jo lige virket. Vi kontaktede Detroit i Danmark, en maskinmester kom ud, stod i lugen og ’”jog” René rundt i maskinrummet.

Det viste sig, at et luftspjæld – et “dødemandsspjæld” – var lukket! Spjældet bruges til at stoppe motoren umiddelbart fra styrehuset, hvis havari indtræffer. 

Med et åbent luftspjæld sprang motoren i gang.

Så skulle vi finde en skipper og en besætning. Vi kontaktede igen Knud Erik Møller og fortalte ham hele historien, siden han og hans besætning sejlede KIVIOQ til Hundested. Han var igen meget hjælpsom, han ville gerne stille op med besætning, hvis KVIOQs Venner Hundested klarede logistikken.

Så skulle vi lige være sikre på, at forsikringen stadig gjaldt. Den udløb 31. maj efter kun 11 måneder. Det, fik vi undrende at vide, var kutyme på skibsforsikringer tegnet for 1 år, de dækker 11 måneder, ikke 12 måneder. Mærkeligt! Men Knud Erik Møller kunne godt sejle KIVIOQ retur, så skibet ankom den 31. maj 2022 i Gråsten.

Så skete det igen. På dagen for afsejling. René kunne ikke få motoren startet, alt blev prøvet.

Maskinmesteren Kaj Madsen gennemgik det hele sammen med René. Kaj kendte maskinen ud og ind, han havde sejlet KIVIOQ fra Nuuk til Aarhus i 1994-95 sammen med bl.a. Knud Erik.

Kaj og René fandt fejlen, det var et gennemtæret brændstofrør, som sendte falsk luft/brændstof til maskinen. Manglende vedligeholdelse. Igen.

Endnu en gang konsulterede vi Calle ’Orm’s værksted, en ny brændstofslange blev tilvirket og monteret.

Det virkede, motoren startede, der blev fyldt rigeligt brændstof på. Og så afsted. 

Ude på sydmolen, den med grøn lanterne, stod tidligere formand Per Makwarth og tog nedenstående billede af KIVIOQs afrejse.