1931-1933 Polarforskerens skibe

6. Thule-ekspedition

I efteråret 1931 ankom motorskonnerten SØKONGEN, med Knud Rasmussens gode ven Peder. M. Pedersen som skibets kaptajn, tidligt til København efter sommerens togt på den nordlige station Kap York i Vestgrønland. I følge Dagens Nyheder 17. september 1931 blev Knud Rasmussen i Grønland. Her fortsatte han sit togt langs kysten i den nye motorbåd DAGMAR  opkaldt efter polarforskerens kone.

31. oktober 1931 kan man i Isefjord-Posten læse, at Knud Rasmussen har været i livsfare: ”… at Dr. Knud Rasmussens Ekspedition i nogle Dage i skibbruden tilstand har været kastet ud i Danmarksstrædet.”

DAGMAR havde i orkan mistet roret i isen under land ud for Angmagssalik, men det var lykkedes besætningen på den 8 Ton lille motorbåd at tilrigge et nødror.

SØKONGEN sælges

I december 1931 meddeler Knud Rasmussen, at han ønsker sig et større skib til besejling af Kap York og vil sælge SØKONGEN. Det skriver avisen Dagens Nyheder den 18. december. SØKONGEN, cirka 110 Ton, er  bygget på Rasmussens Træskibsværft i Nakskov i 1920. Ejeren her bærer tilfældigvis samme efternavn som polarforskeren.

Det viser sig senere, at salget af SØKONGEN er iværksat for at anskaffe et større skib – en cirka 500 Ton skonnert. Dette hænger sammen med storstilede planer om en ny stor ekspedition nord om Grønland fra øst mod vest i sommeren 1933.

Såfremt planerne realiseres, vil ekspeditionen blive af lige så stor betydning som Dr. Lauge Kochs berømte Jubilæums-Ekspedition i 1920-23, der foregik på slæde  og skib over ukendt terræn fra vest mod øst.

Det var særlig strukturen af den Nordgrønlandske kyst, der interesserede Knud Rasmussen, men der var, i følge Vestjyllands Socialdemokrat 22. december 1931, ikke forhandlet med Grønlands Styrelse om planerne. 

Rygter om en større ekspedition

Direktør Daugaard-Jensen, Grønlands Styrelsen, udtalte til avisen, at der ikke var forhandlet om den farefulde færd og at han ikke kunne udtale sig om Dr. Knud Rasmussens planer.

Fyns Venstreblad spurgte i mellemtiden Dr. Lauge Koch, om han kendte til planerne:

”Nej, det gør jeg ikke”, lød svaret: ”Spørg hellere Knud Rasmussen selv. Da jeg var i Berlin, hørte jeg af en Meteorolog om en saadan Ekspedition. Muligvis er der en vis Forbindelse. Vi drøftede dér adskillige Problemer, bl.a. blev det nævnt, at ’Graf Zeppelin’ skulle føre en hel Station bestaaende af Folk, Huse, Proviant osv. til et Sted i Nærheden af selve Nordpolen…”.

Dr. Lauge Koch udtalte også, at det gik udmærket med den store ekspedition i Østgrønland, og at man til nytår skulle tage fat på planlægningen af udrykning til stationerne.

Nok en ekspedition var under planlægning, en rejse til Vestgrønland under ledelse af Dr. phil. Poul Nørlund, som skulle studere Nordbokultur. Den ekspedition havde intet med ekspeditionen nord om Grønland at gøre.

Rygterne dementeres ikke

Vestjyllands Socialdemokrat sendte en telegrafisk forespørgsel til Knud Rasmussen: ”… om det var rigtigt at han agtede sig ud paa et saa omfattende forehavende, som det ville være at vandre Nord om Grønland fra ca. 80. Breddegrad i Øst til Eskimostationen Thule paa Vestkysten …”.

Herpå indløb følgende svar: ”Intet Dementi, men ønsker ikke at udtale mig.”

Efter hjemkomsten fra Grønland indledte Dr. Knud Rasmussen en foredragsrække i Frederiksværk, Hillerød og Frederikssund om den 6. Thuleekspedition i 1931. Filmen ’Fra Kap Farvel til Angmagssalik’ illustrerede foredraget.

Foredraget var oprindelig tiltænkt Dr. Lauge Koch, men han var blevet forhindret. Isefjords-Posten skrev om foredraget: ”Anledningen til denne Artikel er den interessante rejse pr. Motorbåd (DAGMAR; red.) langs Grønlands Østkyst og kiggede ind i Fjorden …”  (Ressource)

Efter salget af SØKONGEN til Den Kgl. Grønlandske Handel rejste Knud Rasmussens gamle ven og fører af skibet, kaptajn Peder M. Pedersen, rundt til flere provinshavne for at finde et nyt skib. Det er beskrevet i Dagens Nyheder den 25. april 1932.

I en avisnotits, ’Fra Frederikssund Skibsværft’, fortæller Isefjords Posten den 17. februar 1932 om to 3-mastede skonnerter, fiskefartøjer til Færøerne, MAY & EMANUEL, som ligger ved værftet.

Det ene (nybygning 650 EMANUEL) ”henligger stadig i Havnen da Handelen med den mand, der købte det, ikke har kunnet gaa i Orden. Der er nogen udsigt til, at det kan blive afhændet til Knud Rasmussen som Fragtskib til Nordvestgrønland.”

Købet af EMANUEL blev imidlertid ikke til noget. Knud Rasmussen ønskede et skib større end SØKONGEN – et ’moderskib’ til de planlagte fremtidige ekspeditioner.

EMANUEL blev derfor sat på auktion i værftets havn, konstaterer Isefjords-Posten i en note den 7. april 1932.

Noten nævner ikke et tredje skib, som ifølge værftets materialejournal ligger på lager på værftet på samme tidspunkt, nemlig nybygning 651. En ”Baad paa Lager ca. 21 Tons” der i materialejournalen får tilskrevet sætningen ”Solgt til Dr. Knud Rasmussen”.

7. Thule-Ekspedition

Muligheden for at bygge et nyt stort skib til Knud Rasmussen blev drøftet, men det lykkedes ikke inden sæsonen for ny sejlads i 1932.

I mellemtiden chartres rederiet ’Isviki’s skib TH. STAUNING til en tur til Grønland i juni måned. Skibet skal, i følge Isefjords-Posten den 2. juni 1932, bringe forsyninger til videnskabsfolkene og ’Polarårets’ ekspeditioner, mens disse overvintrer ved Thule.

’Den store Invasion i Grønland’

Under denne overskrift kan man i Ærø Avis den 25. maj 1932 læse, at Dr. Poul Nørlund rejser på sin fjerde og sidste ekspedition til Sydvest-Grønland ombord på M/S DISKO, ledsaget af bl.a arkitekt Roussel og Dr. Stenberger, mens Knud selv forbereder sig på at rejse til det sydlige Østgrønland, nummer to af årets store grønlandsekspeditioner, som foretages med i alt 16 danske medlemmer.

De 16 er kartografen, søløjtnant Wittrup Hansen, flyvemekaniker C. Jørgensen, flyver, artilleriassistent T. Petersen, søløjtnant H. C. Jacobsen, løjtnant O. Nielsen, fangeren Østergaard, søløjtnant I. V. Tegner, (KIVIOQs kommende fører 1933) magister Bøgvad, kaptajnløjtnant H. Madsen, ekspeditionens kasserer overretssagfører Rud. Sand, og næstkommanderende, kaptajn Gabel-Jørgensen, flyvemekaniker L. Jensen og flyverchefen, søløjtnant E. Ramussen, samt – citat: ”10 Eskimoer, som Knud Rasmussen vil udsøge i Julianehaab-Distriktet. Dertil kommer flere lejede Baadbesætninger, saaledes at Ekspeditionen bliver den største Thule-Ekspedition, der endnu er udsendt.”

Ud over skibet TH. STAUNING rådede ekspeditionen over motorbåden DAGMAR, som blev benyttet året før, og en ny motorbåd MANNE (navngivet efter Knuds søn) samt to lejede grønlandske motorbåde. Fartøjerne er omtalt i SocialDemokraten den 18. juni 1932.

Hvor er de henne?

Hele forsommeren 1932 stod i Grønlandsekspeditionernes tegn. Skib efter skib sejlede mod nord med videnskabsmænd og ekspeditionsmandskab. For at hjælpe læserne med et overblik bragte Dagens Nyheder 20. juli 1932 denne tegning:

1. I Kap York ved Thulestationen ligger Knud Rasmussen’s skib Th. STAUNING, det landsætter en ekspedition, der skal deltage i ’Polaraarsforskningerne’.
2. Sydligere på Vestkysten opholder Knud Rasmussen sig. Han skal bistå den tyske Franck-Ekspedition, der skal optage en storfilm om Grønland.
3. I Disko Bugt arbejder geodæthold med 3 motorbåde.
4. I Godthåb (Nuuk) distrikt arbejder arkitekt Rossel med undersøgelse af eskimo-arkæologi.
5. I Julianehåbs distrikt er der ikke mindre end tre ekspeditioner: Magister Thiesens ’Polaraarsekspedition’; Dr. Nørlunds fortsatte udgravninger; professor Hatts kulturgeografiske ekspedition
6. I Ivigtut oopholder Knud Rasmussens flyverhold sig.
7. Flyverholdet i aktivitet fra Lindenow Fjord til Skjoldungen under ledelse af kaptajn Gabel-Jørgensen.
8. Med SØKONGEN er Ejnar Mikkelsen gået ind til Kap Dalton og senere til Dausey ved Sortebræ på Bloswille-kysten for at oprette vandrehytter for Angmagssalik-Eskimoerne.
9. Lauge Koch er fløjet fra GUSTAV HOLM til Eskimonæsset, mens GODTHÅB ligger i isen. HVIDBJØRNEN har landsat Lauge Kochs sidste fly på Island.

Nyt skib til fortsættelse af 7. Thule-ekspedition

Trods ekstraarbejdet i Haag blev et stort arbejde vedrørende Grønlands-ekspeditionerne gennemført over vinteren. Knud Rasmussen ønskede at fortsætte sit arbejde i 1933 på den sydlige del af østkysten, mens Lauge Koch fortsatte Treårsplanen i Nordøstgrønland.

Knud Rasmussen havde satset på endnu engang at benytte TH. STAUNING, fordi ekspeditionen krævede et stort moderskib, som kunne rumme en flyvemaskine, videnskabsfolk samt udstyr, men skibet - ejet af Finansministeriet - var tidligere på året chartret til anden side, oplyste Dagens Nyheder den 16. april 1933.

Ekspeditionen fik tilbud om skibe fra flere sider, og en rundrejse til provinshavnene endte med, at Knud Rasmussen valgte motorskonnerten NORDSTJERNEN tilhørende rederiet G. C. Kromann i Marstal. Dette skib havde tidligere været anvendt til en tur til Thule. Det kan man læse i  Dagens Nyheder den 19. maj 1933.

Nu skulle NORDSTJERNEN føres af orlogskaptajn A. H. Vedel, senere viceadmiral, med Knud Rasmussens mangeårige ven kaptajn Peder M. Pedersen fra SØKONGEN som kendtmand.

Samtidig indløb en notits til Lolland Falster Stifts Tidende den 18. maj 1933 om ’Fiskeriundersøgelser langs Østgrønland’:

”En Kaptajnløjtnant vil i Løbet af en Måneds Tid sammen med fire Mand afsejle fra København med en lille Motorkutter paa 22 Tons. Skibet skal i Sommer drive Fiskeriundersøgelser langs Østgrønlands Kyst som et Led i de omfattende danske Undersøgelser i Østgrønland i Sommer. Kutteren er for Tiden under Bygning paa et Skibsværft i Frederikssund.” 

I Knud Rasmussens fortrolige ”Plan for Fortsættelsen af den 7. Thule Expeditions Kortlægnings- og andre Arbejder på Grønlands Sydkyst”  (1) nævnes KIVIOQ ikke, men der er ingen tvivl om, at Knud Rasmussen og vennen kaptajn Peder M. Pedersen under deres rundrejser til provinshavnene, for at finde det passende moderskib, var blevet opmærksomme på, at Frederikssund Skibsværft havde en næsten færdig båd liggende (Bygning 651), som kunne ombygges til Knud Rasmussens anvendelse.

Sponsorer

Tuborgfondet kvitterede den 13. maj 1933 med en donation på 5000 kroner: "Særligt til Anskaffelse af en Motorbaad til brug ved praktiske Fiskeriundersøgelser.” 

Bevillingen blev givet til ”8’ Thule Expedition”, men Knud valgte at fortsætte arbejdet i 1933 som "7. Thule-Ekspedition".

Der blev stillet yderligere ca. 60.000 kr. til rådighed, hvor bla. Carlsbergfondet deltog med 2.000 kroner, Rask-Ørsted Fonden med 10.000 kroner, private deltagere med ca. 30.000 kroner samt diverse private institutioner.  Marinen stillede – som året før – et hydroplan til rådighed. 

’To Skibe og en Flyvemaskine afgaar’

Under denne overskrift skriver Lolland-Falsters Stifts-Tidende den 13. juni 1933: ”Næppe er Dr. Lauge Koch selv og de sidste Medlemmer af hans mægtige Østgrønlands-Ekspedition afrejst fra København, før Turen kommer til den sidste af Årets større Grønlands-Ekspeditioner, - Dr. Knud Rasmussen."

Artiklen fortsætter:

"I denne ekspedition sejler to skibe fra København, den kun 22 Tons store Fiskekutter ’KIVIOQ’, d.v.s. ’Den vidtberejste’, under Kommando af Kaptajnløjtnant Tegner med henved en halv Snes Mand om Bord, og omkring én uge senere følger Dr. Knud Rasmussen selv efter med Hovedparten af Ekspeditionen om Bord i NORDSTJERNEN.” 

Med NORDSTJERNEN følger en af Marinens flyvebåde, der skal føres af søløjtnant Erik Rasmussen. Ekspeditionen omfatter endvidere en række geodæter, geologer samt zoologer. Ekspeditionens arbejdsfelt bliver den sydligste del af Grønlands Kyst, altså delvis de terræner, Dr. Knud Rasmussen arbejdede på året før. Hjemkomsten menes at ville finde sted omkring 1. oktober.

Danmark vandt

Tuborgfondet, som blev oprettet i 1931, har af sin årlige uddeling på 107.000,- kr. givet 3.000,- kr. til Knud Rasmussen til anlæggelse af en ny fangststation i det af nordmændene okkuperede område i Østgrønland. Bevillingen er omtalt i Isefjords-Posten den 14. juli 1932.

Knud Rasmussen sad, sideløbende med det store arbejde med Thule-ekspeditionerne, i Østgrønlandssagens Kommission vedr. Norges okkupation af Østgrønland. Her sad han, i følge Aarhus Amtstidende 18. januar 1933, sammen med blandt andre G. C. Amdrup (1866-1947), dansk søofficer og grønlandsforsker, leder af  Carlsbergfondets Ekspedition til Østgrønland 1898-1900, også kaldet Amdrup-ekspeditionen.

G. C. Amdrup var formand for Kommissionen for Geologiske og Geografiske undersøgelser i Grønland.

Sagen blev behandlet ved domstolen i Haag og ifølge Reuters Bureau 5. april  1933 vandt Danmark sagen: ”Den norske Okkupation og Erklæringer erklæres ulovlige og ugyldige. En krænkelse af den bestaaende Retstilstand.” 

I Middelfart Avis fra samme dato bemærker vi følgende notits:

”... 3-mastet Skonnert ’EMANUEL’ er afgaaet til Færøerne.  Skonnerten er bygget på Frederikssund Skibsværft.”

Note

(1) Plan for Fortsættelsen af den 7. Thule Expeditions Kortlægnings- og andre Arbejder på Grønlands Sydkyst. Knud Rasmussen Arkivet. Frederiksværk museum.